Skip til hoved indholdet

Læs mere


At bo hos VAB, er det samme som at bo i en almen boligforening.

Her er det dig, der bestemmer. I en almen lejebolig er der ingen, der skal tjene på huslejen. Det vil sige, at det er beboerne, der vedtager budgettet og træffer beslutning om vedligeholdelse, fornyelse og forbedringer. Det er også beboerne, der fastlægger regler for de grønne fællesområder, beboerlokaler, vaskerier, legepladser m.m.

En almen bolig er først og fremmest karakteriseret ved, at ingen skal tjene på huslejen. En almen bolig er spekulationsfri, og huslejen er omkostningsbestemt. Det vil sige, at regnskabet for en almen boligafdeling så vidt muligt skal gå i nul år for år.

Almene boliger bliver opført med offentlig støtte. Til gengæld kan den kommune, der har støttet byggeriet, typisk disponere over hver fjerde ledige bolig til boligsociale forpligtelser. Det er den såkaldte anvisningsret.

Det almene byggeri er demokratisk opbygget med beboerflertal i alle styrende organer. Hver enkelt afdeling er en selvstændig økonomisk enhed, og afdelingens økonomiske midler kan ikke bruges andre steder i boligorganisationen.

Ofte stillede spørgsmål


  • Afdelingsbestyrelsen vælges på det ordinære afdelingsmøde. Her har du mulighed for at stille op til valg.

    En afdelingsbestyrelse består af en formand, en række medlemmer og typisk en-to suppleanter.

  • Når du er beboer i en almen bolig, har du pligt til at vedligeholde den. Afdelingen har et vedligeholdelsesreglement, som indeholder retningslinjerne for, hvordan din bolig skal vedligeholdes. Der kan du læse om udlejers og lejers vedligeholdspligt.

    Boligorganisationen skal vedligeholde og foretage nødvendig udskiftning af ruder, vand- og gashaner, elafbrydere, wc-kummer, cisterner, vaskekummer, badekar, køleskabe, komfurer, vaskemaskiner og lignende, som er installeret af boligorganisationen eller af en lejer, der har benyttet sig af råderetten.

  • Det bliver besluttet ved afstemning til det årlige afdelingsmøde, hvis det er stillet som forslag forinden.

Vil du vide mere?


  • Læs folderen fra BL

  • Se en film om at bo alment

  • Læs mere om beboerdemokratiet