Skip til hoved indholdet

Brandkadetterne banker på igen

Brandkadetterne banker på igen

Gå tilbage

I en mørk tid hvor der særligt hygges med levende lys i stuerne, er det utrolig vigtigt at have fokus på brandsikkerheden i hjemmet.


De næste uger banker unge nyudklækkede brandkadetter på dørene hos beboerne i VAB´s boligafdelinger i henholdsvis Højby, Hørve, Herrestrup, Egebjerg, Lumsås og Odden. Ved brandkadetternes besøg får beboerne tilbudt at få hængt en røgalarm op – ganske gratis. Samtidig orienterer brandkadetterne om forebyggelse af brand i hjemmet og derved ”klæder beboerne på” til selv at kunne reagere, hvis en brand skulle opstå.


Brandkadetterne har haft travlt, for de har kun lige afsluttet deres besøg hos beboerne i boligafdelingerne i Asnæs, Fårevejle og Vig med samme service.


VAB sætter stor pris på brandkadetternes fine tilbud til beboerne, og det er VAB´s store håb, at mange vil tage godt imod de unge brandkadetter og ikke mindst tage imod deres tilbud om forebyggelse af brand i hjemmet.


”Unge i Beredskabet” har udsendt en pressemeddelelse om projektet, som du kan læse om her.


Samtidig kan du også læse om brandkadetternes besøg hos beboerne i Nykøbing i marts 2022 her

At bo almen til leje