---
title: "Udvalgte afdelinger får inflationshjælp"
description: "De sidste par år har vi oplevet en stigende inflation oven i en energikrise, hvilket har påvirket økonomien hos mange."
date: "2025-03-10"
created: "2025-01-29"
---

[Hjem](https://vab.dk/)

                    [Nyheder](https://vab.dk/nyheder)

                    [Nyheder 2024](https://vab.dk/nyheder/nyheder-2024)

                [Udvalgte afdelinger får inflationshjælp](https://vab.dk/nyheder/nyheder-2024/udvalgte-afdelinger-faar-inflationshjaelp)

# Udvalgte afdelinger får inflationshjælp

De sidste par år har vi oplevet en stigende inflation oven i en energikrise, hvilket har påvirket økonomien hos mange. På baggrund af det, har regeringen og en række partier indgået en aftale om inflationshjælp til udvalgte afdelinger i almene boligorganisationer.

*Inflationshjælpen udloddes som en midlertidig huslejenedsættelse for september 2024.*

**Hvem vil modtage denne inflationshjælp?**Landbyggefonden administrerer puljen, som udgør 332,7 mio kr. - hvor af VAB vil modtage 6.242.200 kr., der skal fordeles ud på *51 afdelinger*, som opfylder kriterierne.

Det er udelukkende Landsbyggefonden, der har vurderet ud fra data, hvilke afdelinger der opfylder kriterierne for at modtage inflationshjælpen. Kriterierne er opgjort ud fra:

- Andel enlige med børn i afdelingen
- Andel fuldtidsmodtagere af offentlige ydelser i afdelingen
- Andel husstande som modtager boligstøtte i afdelingen
- Personlig indkomst i afdelingen
- Rådighedsbeløb i afdelingen

***Lejerne i de udvalgte afdelinger som vil modtage inflationshjælp og dermed en midlertidig huslejenedsættelse i september 2024, har fået besked på mail eller ved almindelig post.***

![](https://vab.dk/i/MOLIRIMEDIA/3862466c-7f9d-4c11-eba4-08dcfd846118?width=800)

### Læs mere om inflationshjælp

                                [Tryk her](https://lbf.dk/stoette/inflationshjaelp/)
