Skip til hoved indholdet MitVAB MitVAB

Renoveringen fejres i afd. 302 i Dianalund

Da vejr og vind efterhånden har sat sit præg på boligerne i afd. 302 Lundtoftevej, Sømosevej og Blomstervænget i Dianalund, blev en gennemgribende renovering stemt hjem af beboerne sidste år.

De sidste par måneder har håndværkerne fra HM Gruppen været godt i gang med boligerne, hvor tag, gavle, vinduer og døre udskiftes. Desuden installeres nye vand- og varmeinstallationer.

For at markere det gode forløb var beboere, entreprenøren samt medarbejdere fra VAB inviteret til et sommerarrangement i afdelingen. Mens duften af pølser fra pølsevognen spredte sig over fællesarealet bød projektleder fra VAB Jan Udengaard velkommen. Herefter knyttede bygherrerådgiver Lars Frederiksen fra Arkitektfirmaet HS nogle ord til projektet.

Efterfølgende hyggede alle sig i det dejlige solskinsvejr, hvor snakken gik og sulten stillet.

Selvom det ikke er sjovt, når ens hjem bliver en byggeplads, er det tydeligt, at beboerne tager det med oprejst pande. Flere understregede, at det gjorde en stor forskel, når håndværkerne altid mødte op med et smil på læben, og at den gode stemning blandt håndværkerne naturligt spredte sig og havde en smittende effekt på alle. Med gode håndværkere omkring sig og med beboernes tålmodige og samarbejdsvillige tilgang var dette arrangement en måde at sige tak på.

Renoveringsprojektet er ikke kun noget, der sker for beboerne – de har også fået reel indflydelse gennem et aktivt byggeudvalg. Her inddrages beboerrepræsentanter i processen, hvor de bl.a. har haft indflydelse på farvevalg. Det giver en følelse af ejerskab og gør det lettere at se lyset for enden af byggerodet, som efter planen bliver til april 2026.


Med både renovering og fællesskab i centrum, blev dagen en påmindelse om, at selv midt i byggerod kunne der godt findes plads til smil, sammenhold og en god pølse.

Læs mere om afd. 302

Læs mere om afd. 302

Tryk her
Bliv medlem

Vestsjællands Almene Boligselskab

Elmevej 4
4450 Jyderup

CVR nr. 13152128

Telefon: + 45 59 25 80 00
vab@vab.dk

Genveje