---
title: "Stor interesse for nyt seniorbofællesskab i Store Merløse"
description: "Planerne for opførelse af et nyt seniorbofællesskab i Store Merløse er nu så langt i processen, at Lokalforum i Store Merløse i samarbejde med VAB mandag aften havde inviteret interesserede borgere til et informationsmøde."
date: "2026-08-18"
created: "2026-08-18"
---

[Hjem](https://vab.dk/)

                    [Nyheder](https://vab.dk/nyheder)

                    [Nyheder 2026](https://vab.dk/nyheder/nyheder-2026)

                [Stor interesse for nyt seniorbofællesskab i Store Merløse](https://vab.dk/nyheder/nyheder-2026/stor-interesse-for-nyt-seniorbofaellesskab-i-store-merloese)

# Stor interesse for nyt seniorbofællesskab i Store Merløse

## Mandag aften blev "sløret” for alvor løftet for projektet med opførelse af et seniorbofællesskab. Næsten 100 interesserede borgere var kommet for at høre om dén vision og de fællesskaber, der skal danne rammen om fremtidens seniorliv i Store Merløse.

#### **Erfaring fra det virkelige liv**

Aftenens program bød på oplæg fra Sebastian Soelberg fra Erik Arkitekter, som beskrev tankerne bag bofællesskabets udformning. Med sine egne erfaringer som beboer i et bofællesskab kunne han også dele sine personlige oplevelser af de værdier og den livskvalitet, som fællesskabsformen kan bidrage med.

#### **Boligernes form**

Projektleder Anders Agerbo Andersen fra VAB fortalte om projektets udvikling og processen i forbindelse med opførelse af boligerne. Dette oplæg var med fokus på de mere praktiske forhold omkring byggeriet, tidsplan og boligerne, men berørte også de sociale aspekter ved at bo i et seniorbofællesskab.

#### **Denne boform vækker stor interesse**

Interessen og spørgelysten blandt de fremmødte var stor, og mellem oplæggene var der mulighed for at gå på opdagelse blandt de opsatte plancher, som illustrerede billeder af boligerne, plantegninger og de hyggelige fælles gårdmiljøer, der skal være fundamentet for vores kommende bofællesskab.

#### **Beboerne inddrages i processen**

Informationsmødet i går aftes markerede samtidig begyndelsen på en proces, hvor de kommende beboere vil få mulighed for at præge udviklingen af deres nye bofællesskab. I den nærmeste fremtid vil der blive inviteret til en række workshops, hvor medlemmer på den særlige interesseliste skal være med til at forme rammerne for livet i seniorbofællesskabet.

 Netop beboernes ønsker, idéer og engagement er en vigtig del af projektet, så fællesskabet kan udvikle sig med afsæt i dem, der skal bo dér og skabe hverdagen sammen.

Lyder et seniorbofællesskab som noget for dig, kan du stadig nå at skrive dig på interesselisten.
[Skriv dig på interesselisten.](https://forms.cloud.microsoft/Pages/ResponsePage.aspx?id=MMLRP5gEuEO7-kkj-Q6G6bzLdiXZ0kFDta_N015g5PFURTE5TFkwMTZCMTJXTUZWNEFEUlVGWDMxTS4u "Skriv dig på interesselisten.")

![](https://vab.dk/i/MOLIRIMEDIA/af680ce2-0988-4026-90d2-00f618f05556?width=800)

![](https://vab.dk/i/MOLIRIMEDIA/235f5eae-5b4f-45a3-a200-124f96bc2bf5?width=800)

![](https://vab.dk/i/MOLIRIMEDIA/6c99a200-f97a-4836-bf06-f49b7246cd37?width=800)

![](https://vab.dk/i/MOLIRIMEDIA/31f78b50-bcea-4613-91b4-a93feb64224d?width=800)

![](https://vab.dk/i/MOLIRIMEDIA/12bf4edc-ebe8-4e21-a1bb-f5cb4df1a5e8?width=800)

![](https://vab.dk/i/MOLIRIMEDIA/ea5e9797-a69d-460c-b119-c95c41709cc0?width=800)

![](https://vab.dk/i/MOLIRIMEDIA/7289b4ce-1dd8-404c-9198-461efc0022b8?width=800)

![](https://vab.dk/i/MOLIRIMEDIA/ed908a3c-01d1-4e1a-9b9c-2d904cf2b844?width=800)

### Læs mere om vores kommende seniorbofællesskab

                                [Tryk her](https://vab.dk/MOLIRIPAGE/66a283ff-76e8-47df-b1ee-bd3cb6e48409)
