Skip til hoved indholdet

Formandsmøde 2023

Formandsmøde 2023

Gå tilbage

Det traditionelle formandsmøde blev i år afholdt d. 29. og d. 30. marts på kontoret i Jyderup, hvor afdelingsformænd, inspektører, tekniske sagsbehandlere samt ledelsen deltog. Fremmødet var stort, og mødet blev derfor igen i år delt op over 2 dage.

Formålet med dette møde er at formidle og orientere afdelingsformændene om relevante emner, erfaringsudveksle og ikke mindst få hilst på hinanden.  

I år var følgende emner på dagsordenen:

  • Gennemgang af dagsordenen samt budgetter til de kommende afdelingsmøder
  • Orientering om den forestående granskning og DV-planerne
  • Information omkring energi (varmekilder)
  • Evt. 
    - Opfordring til at tjekke efter, om man er tilmeldt VAB´s SMS-service.
    - Orientering om diverse brochurer, som findes i VAB – og hvordan de rekvireres


Afslutningsvis blev der lagt op til, at formændene kunne udveksle erfaringer, hvor flere bød ind. Der blev ligeledes opfordret til at stable sociale arrangementer i afdelingerne på benene som f.eks. sommerfester, petanque-turneringer m.m. for at fremme det gode naboskab.

Engagementet og spørgelysten var stor under hele formandsmødet, og
stemningen summede af stor interesse for de emner, som blev gennemgået.

Aftenen sluttede af med en lækker tapas, hvor den hyggelige stemning fortsatte blandt deltagerne.

Se oplægget fra Formandsmødet