Skip til hoved indholdet

Skolevænget fejrede VAB´s 75 års jubilæum ved deres årlige ”Containerfest”

Skolevænget fejrede VAB´s 75 års jubilæum ved deres årlige ”Containerfest”

Gå tilbage

VAB har 2 afdelinger på Skolevænget i Knabstrup:

  • afd. 22 (Skolevænget 15-28 og 29A + 30A)
  • afd. 74 (Skolevænget 29 B-N og 30 B-K)


Afdelingerne har en årlig tradition, hvor de sammen holder ”Containerfest” den sidste weekend i juni.


Til denne traditionelle ”Containerfest” bestilles en container over en weekend udelukkende til haveaffald, hvor beboerne sammen hjælpes ad med at få klippet hækken, beskåret træer m.m.
Lørdag aften samles alle i et festtelt på afdelingens fællesareal, hvor der hygges med medbragt mad.


I år var dog lidt anderledes, da VAB har 75 års jubilæum. I den anledning har alle afdelinger fået mulighed for at holde et arrangement i afdelingen, hvor VAB giver 100 kr. pr. deltagende lejer.


På Skolevænget var det en oplagt mulighed at fejre VAB´s jubilæum til ”Containerfesten”, hvor tilskuddet blev brugt på maden, som bestod af hjemmelavede flæskestegssandwich.


Store som små hyggede sig i det gode vejr, hvor der blandt andet blev spillet Kongespil og Stigegolf, og hvor vinderen blev præmieret.


Beboerne holder utrolig meget af denne årlige tradition, hvor havearbejdet bliver en hyggelig fælles opgave, som samtidig styrker og vedligeholder den gode stemning i afdelingerne.

Læs mere om afd. 22 Skolevænget